EU bygger på
princippet om mangfoldighed - af kulturer, skikke og
trosretninger. Dette omfatter også sprog. I en verdensdel med så
mange sprog er det kun naturligt. EU-landenes officielle sprog
alene repræsenterer tre sprogstammer: indoeuropæisk,
finsk-ugrisk og semitisk.
Og sammenlignet med
andre verdensdele er det endda ret få. Den sproglige
mangfoldighed er i dag mere synlig end nogensinde, fordi vi nu
omgås udlændinge meget mere end tidligere. Vi kommer oftere og
oftere i situationer, hvor vi er tvunget til at bruge
fremmedsprog - som udvekslingsstuderende, tilflytter eller
erhvervsdrivende på Europas stadig mere integrerede marked, som
turist eller på grund af globaliseringen generelt.
Ifølge artikel 22 i
EU's charter om grundlæggende rettigheder, som blev vedtaget i
2000, skal EU respektere den sproglige mangfoldighed, og ifølge
chartrets artikel 21 er enhver forskelsbehandling på grund af
sprog forbudt. Sammen med respekten for individet, åbenhed over
for andre kulturer og tolerance er respekten for sproglig
mangfoldighed en af EU's kerneværdier.
Dette princip gælder ikke kun for de 23 officielle EU-sprog, men
også for mange af de regionale og mindre udbredte sprog.
Det er det, der gør
EU til, hvad det er - ikke en "smeltedigel", hvor vores
forskelle udviskes, men et sted, hvor mangfoldigheden kan
betragtes som en styrke.
EU har 27 medlemsstater og 23 officielle sprog
EU har 27 medlemsstater og 23 officielle sprog:
Click on the
language
to reach the page in this particular European language
En oversætter arbejder med skriftlige tekster (f.eks. romaner,
brugsanvisninger, breve, undertekster til film og websteder),
mens en tolk gengiver en persons talte ord på et andet sprog. De
fleste oversættelser er af praktisk eller "pragmatisk" art (dvs.
manualer, officielle rapporter, regnskaber m.m.) til forskel fra
andre, mere "litterære" tekster (digte, romaner, essays m.m.).
Alt efter teksttype kan oversætteren have brug for en bestemt
teknisk viden, f.eks. inden for elektronik, økonomi, medicin,
kemi eller botanik, eller kendskab til kulturelle eller
stilistiske faktorer (hvis der skal laves rim eller ordspil).
Vi lærer i dag mere sprog end tidligere. Alligevel er behovet
for oversættelse ikke forsvundet. Faktorer som globaliseringen
og den hurtige teknologiske udvikling - og det dermed forbundne
behov for manualer og brugsanvisninger til nye produkter - og
det voksende antal tv-kanaler har tværtimod øget behovet for
oversættelse. Maskinoversættelser kan give os en vis idé om
indholdet af en tekst, der er skrevet på et sprog, vi ikke
forstår - men risikoen for, at maskinen "misforstår" teksten, er
stor.
En god t oversættelse kræver, at der tages hensyn til
konteksten, strukturen og grammatiske regler, stilen og dobbelte
betydninger som f.eks. synonymer og ordspil. Derfor bør
sprogteknologi ses som et hjælpemiddel for professionelle
oversættere - men den vil ikke kunne erstatte dem.
UpLingua Web
Business Solutions - Web Translation, Web Visibility, Web site Creation,
Web site Maintenance and Promotion Brussels, Belgium - Milan, Italy
- Istanbul, Turkey - E-mail:
info@uplingua.com
- Web:
www.uplingua.com